Christian III. (1534 - 1559)
Fakta
- Valgsprog: Fiat voluntas tua,domine - Ske din vilje, Herre
- Født 12. aug. 1503 på Gottorp Slot
- Gift med Dorothea af Sachsen-Lauenburg i 1525
- Død 1. jan. 1559 på Koldinghus
- Bisat 13. feb. 1559 i St. Knuds Kirke i Odense.
- Kongens jordiske rester blev i 1578 overført til Roskilde Domkirke og gravlagt i Christian 1's kapel.
Christian III. på www.historicum.dk
Maleri af Jacob Binck, 1550
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
kilde: www.wikipedia.org
Detaljer om Christian III.
Børnerne af Christian 3.:- Anna, født d. 22 eller 25. nov. 1532 død 1585.
- Frederik, født 1. juli 1534, senere Frederik II.
- Magnus, født d. 26. aug. 1540. Død 18. marts 1583.
- Hans (Senere kaldet "den Yngre"), født 25. marts 1545 på Koldinghus. Død 9. okt. 1622.
- Dorthea, født 29. juni 1546 på Koldinghus. Død 6. jan 1617.
Et år efter faderens død i 1534 udbrød borgerkrigen, der kaldes "Grevens Fejde". Rådets katolske flertal var imod Chr. som konge, men oprørshærenes sejre til fordel for Christian II, tvang dem til at gå ind for den konge, hvis feltherre (Johan Rantzau) viste sig at være i stand til at vende krigslykken. Den jyske og fynske adel bad prins Christian om at modtage kronen hvilket han takkede ja til og blev hyldet i Horsens i 18 aug. 1534. I aug. 1536 holdt Chr. III sit indtog i et belejret og udsultet København og hermed var "Grevens Fejde var forbi.
Da han blev kronet, lovede han at ordne landets forhold og religiøse spørgsmål på en herredag, efter krigen, hvilket han overholdt. Han lod de katolske bisper fængsle, og der afholdtes den herredag, hvor kongen, foruden at erklære sin absolutte højhedsret over den danske kirke, underskrev sin håndfæstning. Samtidig kåredes hans ældste søn til tronfølger. Kirkegodset blev inddraget, og den nu lutherske kirke samt skole var herefter under tronen.
I den tid hvor Chr. III var konge, blev der mange steder sluttet fred og riget blev voldsomt omstruktureret og genopbygget. Der blev sluttet fred med Sverige i året 1541. I 1544 delte Chr. III hertugdømmerne med sine brødre, Adolf og Hans. Ved sin død var den højtbegavede og dybt religiøse konge Østersøens behersker. Kongen indførte reformationen i hele Danmark så her blev kirkesproget dansk. Den danske reformation blev en fuldbyrdet kendsgerning.
